Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

4. maj koncert

Dato
Tirsdag d. 4. maj 2021, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted
Ringe kirke, Kirkepladsen 4, 5750 Ringe

Orkesteret holder i dag sine prøver i Årslev, og ud over en stor nytårskoncert i Kertemindehallen og en forårskoncert i Dalby Forsamlingshus er der også hvert år en koncert i Ringe. I år holdes koncerten i kirken i anledning af 4. maj. Som solist medvirker sopranen Lise Bech Bendix, som er solistuddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i klassisk sang. Bl.a. elev af Bodil Øland. Hun har en omfattende solokarriere, er sanger i DR og bevæger sig på landets operascener. Her i kommunen er hun kendt som sangpædagog i Den fynske Sangskole, hvor hun har sin gang på skolerne i kommunen, underviser lærerne og alle pigerne i Pigekoret og Juniorkoret i solosang.

Ringe Kirkes Pigekor medvirker også ved koncerten, og der vil tillige være fællessang.

Efter arrangementet i kirken lægges der en buket blomster ved mindestenen uden for våbenhuset, og der bydes på et glas vin og lidt snacks i våbenhuset. Der er gratis entré.