Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Afiara String Quartet

Dato
Torsdag d. 17. marts 2022, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted
Ringe kirke, Kirkepladsen 4, 5750 Ringe
Medvirkende
Afiara String Quartet
Pris
100 kr.

Det er femte gang siden 2011 den amerikansk-canadiske Afiara String Quartet gæster Danmark i marts 2022, men første gang den kommer til Ringe. Kvartetten har siden den i hhv. 2008 og 2010 var iblandt finalisterne ved både ARD- og Banff-konkurrencen (hvor den bl.a. vandt den prestigefyldte Szekely-pris for den bedste opførelse af et værk af Beethoven) været ’Quartet in Residence’ på The Juilliard School of Music i New York og The Royal Music Conservatory i Toronto. Siden har den gang på gang gjort sig bemærket igennem højprofilerede opførelser af det klassiske strygekvartetrepertoire såvel som innovative programmer inden for ny kompositionsmusik og improvisation samt projekter i krydsfeltet mellem de musikalske genrer.

 Et glimt af kvartettens nyskabende aktiviteter får vi den 17. marts, når der bl.a. opføres den nulevende candiske komponist Christos Hatzis’ 3. Strygekvartet ’The Questioning’, som bliver indrammet af to gamle bekendte: Joseph Haydns tidlige Strygekvartet i D-dur opus 1 nr. 3 og den alt for sjældent opførte f-mol-kvartet opus 5 af Carl Nielsen.