Bisættelse og begravelse

Når vi mister en af vore nærmeste har vi behov for at tage afsked med det liv, der er levet og for altid er ændret. Det er også et punktum og et tak for det, der var.

I kirken er der plads til tro, tvivl og fortvivlelse. Plads til trøst og tryghed.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser.

Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Dødsfald anmeldes

Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge skrive en dødsattest.
Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der skriver dødsattesten.
Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra.
Lægen eller kirkekontoret registrerer dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen på baggrund af dødsattesten.

Et dødsfald skal anmeldes senest to dage efter dødsfaldet til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn afdøde hørte til.
Reglerne gælder uanset afdødes trosretning, og også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken.

Som pårørende kan du selv anmelde dødsfald på borger.dk eller du kan få en bedemand til at ordne alt det praktiske. 

Kirkekontoret sørger for at give besked om dødsfaldet til de øvrige offentlige myndigheder, blandt andet Skifteretten og Folkeregistret.

Som pårørende kan man selv vælge at stå for det praktiske omkring anmeldelse af dødsfald og begravelse, eller man kan træffe aftale med en bedemand.

Begravelseshandling aftales
Dernæst aftales det med præsten, hvornår begravelsen eller bisættelsen skal finde sted. Ligeledes alle de øvrige praktiske ting som aftale om salmer, begravelsestale, pyntning af kirken og hvilket gravsted, det skal være.

Begravelsessalmer
Her er eksempler på salmer. Der skal bruges fire og er det en jordbegravelse yderligere en ved graven. Klik her.

 

Regler for brug af kapellet
Her kan du læse om mulighederne for brug af kapellet for medlemmer og og ikke-medlemmer af Folkekirken. Klik her