Prædikestolen

På reformationstiden har kirken fået sin første prædikestol, men den må have været dårligt opsat, for den styrtede ned med præsten Laurs Gorm. På foranledning af Chr. Thotts enke Sophia Belov blev en stenprædikestol opstillet men i 1807 var den igen blevet farlig for en urolig præst, og kirkens daværende ejer Birkedommer Holm til Boltinggård lod den nedtage og fik den nuværende smukke prædikestol overladt fra kapellet på Fjellebro. 

Herved kom Ringe menighed i besiddelse af et meget smukt stykke kirke-kunst­håndværk med billedudskæring i lav relief: fire søjleadskilte felter med motiver fra­­ Jesu lidelseshistorie. Prædikestolen har fra begyndelsen været placeret tæt på vindu­­­­­­­­et, men blev flyttet til sin nuværende plads i 1914.Ved flytningen måtte man ned­bryde den mur, som hidtil havde dannet fundament for prædikestolen, og her gen­­­­­­fandt man den ejendommelige sandstensunderdel, båret af en figur, der holder­ alterkalken frem. Denne figur kan være den gammeltestamentlige præstekonge Melkisedek, som Hebræerbrevet gør til forbillede på Kristus. 

I over 200 år havde dette skulpturarbejde været gemt og glemt, men nu blev det­ genanvendt efter sin bestemmelse. Det medførte imidlertid en forsænkning i gulvet til den omtalte figur, så den ny prædikestol kunne placeres så lavt, at præsten kunne få plads under hvælvingsbuen.

Da nordkapellet påny blev lagt ind til kirken, måtte prædikestolen flyttes fra sin plads ved vinduet op under hvælvingen og derfor sættes lavere således at den gamle stenfod måtte anbringes i en fordybning i gulvet.

Ophavsret: